Thursday, December 14, 2017

Daniel Pipes: Afdækning af den tidlige islam

http://da.danielpipes.org/11286/afdaekning-tidlige-islam
Afdækning af den tidlige islam

af Daniel Pipes
National Review Online
16. Maj 2012
Oprindelig engelsk tekst: Uncovering Early Islam
Oversat af Mette Thomsen

I året 1880 udkom en bog, som regnes for den vigtigste undersøgelse af islam nogensinde. Den er skrevet på tysk af en ung jødisk-ungarsk lærd, Ignaz Goldziher, bærer den lidt ubestemmelige titel Muslimske Studier (Muhammedanische Studien) og hævder, at den islamiske hadith, den store samling af citater og handlinger, som tilskrives den islamiske profet Muhammed, savner historisk validitet. Goldziher påviste, at hadith'en, frem for at fremdrage nogle pålidelige detaljer vedrørende Muhammeds liv, opstod af nogle diskussioner vedrørende islams væsen to eller tre hundrede år senere.

(Det svarer til, når amerikanerne i dag diskuterer Forfatningens meget omstridte Anden Tilføjelse (Second Amendment) vedrørende retten til at bære våben, under henvisning til nogle nyligt opdagede, mundtlige gengivelser, som går tilbage til George Washington og Thomas Jefferson. Det er klart, at disse gengivelser ikke oplyser os om, hvad der blev sagt for 225 år siden, men om nutidige holdninger.)

Lige siden Goldzihers dage har de lærde aktivt forfulgt hans synsvinkel og uddybet og udviklet den til en omfattende beretning om den tidlige islamiske historie, en beretning som diskuterer næsten hver eneste detalje i den konventionelle opfattelse af Muhammeds liv - født i år 570 AD, første åbenbaring i 610, flugt til Medina i 622, død i 632. Men denne revisionistiske historie er forblevet en egentlig hemmelighed blandt specialister. For eksempel skrev Patricia Crone og Michael Cook, forfatterne til den synoptiske Hagarism (Cambridge University Press, 1977), bevidst forblommet og skjulte dermed deres budskab.

Men nu har to forskere, uafhængigt af hinanden, gjort en ende på hemmeligholdelsen: Tom Holland med In the Shadow of the Sword [I sværdets skygge] (Doubleday) og Robert Spencer med Did Muhammad Exist? [Har Muhammed levet] (ISI). Som titlerne antyder, er Spencer den modigste skribent af de to og derfor den, jeg vil koncentrere mig om her.
I en velskrevet, sober og klar beretning indleder han med at påvise uoverensstemmelserne og mysterierne i den konventionelle fortælling om Muhammeds liv, Koranen og den tidlige islam. Mens Koranen for eksempel insisterer på, at Muhammed ikke udførte mirakler, tilskriver hadith'en ham taumaturgiske evner – mangfoldiggørelse af mad, helbredelse af tilskadekomne, evne til at uddrage vand af jord og himmel og endda til at udsende lyn fra sin hakke. Hvad er sandt? Hadith'en hævder, at Mekka var en stor handelsby, men mærkeligt nok viser den historiske forskning den ikke som noget sådant.

Den tidlige islams kristne karakter er ikke mindre mærkelig, især "spor af en kristen undertekst bag Koranen." Når disse spor forstås rigtigt, forklarer de nogle ellers uforståelige passager. En konventionel læsning af vers 19:24 lader Maria, mens hun føder Jesus, på uforståelig vis høre følgende: "Vær ikke bedrøvet, din Herre har anbragt en bæk under dig." Revisionisterne vender dette til det mere forståelige (og gudfrygtigt kristne) "Vær ikke bedrøvet, din Herre har gjort din barsel renfærdig." De forvirrende vers om "Kraftens Nat" til ihukommelse af Muhammeds første åbenbaring giver først mening, når de forstås som en beskrivelse af julen. Kapitel 96 i Koranen, indbyder overraskende læseren til en nadver.

Byggende på denne kristne grund postulerer revisionisterne en radikalt ny fortælling om den tidlige islam. Idet de bemærker, at mønter og inskriptioner fra det syvende århundrede hverken nævner Muhammed, Koranen eller islam, konkluderer de, at denne nye religion ikke dukkede op før godt 70 år efter Muhammeds formodede død. Spencer mener, at "de første årtier med arabiske erobringer viser, at erobrerne ikke dyrkede islam, som vi kender den, men en uklar tro [hagarismen, som fokuserede på Abraham og Ishmael] med bånd til visse former for kristendom og jødedom." Kort sagt: "Muhammed i den islamiske tradition eksisterede ikke, eller såfremt han gjorde, så var han væsentlig anderledes end denne traditions skildring af ham" – nemlig en anti-treenigheds kristen oprørsleder i Arabien.
Først omkring 700 AD, da herskerne i et nu kolossalt arabisk rige fik behov for en forenende politisk ideologi, flikkede de den islamiske religion sammen. Nøglefiguren i dette forehavende synes at have været den brutale hersker i Irak, Hajjaj ibn Yusuf. Det er ikke så mærkeligt, skriver Spencer, at islam er "sådan en dybt politisk religion" med stærkt iøjnefaldende krigeriske og imperiedyrkende egenskaber. Intet under, at den er i konflikt med moderne sæder og skikke.

Den revisionistiske fortælling er ikke nogen indholdsløs akademisk øvelse, men, ligesom dengang jødedommen og kristendommen mødte den Højere Kritik for 150 år siden, en dyb og foruroligende udfordring for troen. Den vil sandsynligvis efterlade islam som en mindre bogstavtro og mindre doktrinær religion med særligt velgørende effekt i tilfældet med en islam, der stadig er begravet i doktriner om overherredømme og kvindehad. Et stort bifald, derfor, til planerne om at oversætte Did Muhammad Exist? til de større muslimske sprog og gøre den gratis tilgængelig på internettet. Måtte revolution begynde.