Sunday, May 22, 2016

Dr. Majid Rafizadeh: Forstå hijab

För att läsa hela artikeln i dansk översättning, klicka vänligen på länken:
Forstå hijab
Den udbredte misforståelse af islamisk tilsløring blandt venstreorienterede i Vesten
Af Dr. Majid Rafizadeh
Oversættelse af: Understanding the Hijab
Kilde: FrontPageMag.com, 27. april 2016
Udgivet på myIslam.dk: 17. maj 2016
Från artikeln:
Jeg har – indtil for få år siden - tilbragt det meste af mit liv i Den Islamiske Republik Iran og Syrien. Nu hvor jeg lever i Vesten, er jeg lamslået over alle misforståelserne og de vildledende oplysninger om islam, der hersker her. Det forekommer mig, at dette skyldes en stor propagandakampagne, der udgår fra forskellige platforme, lige fra de dominerende venstredrejede medier til vestlige muslimske lærde, der aldrig har levet i et islamisk land, men kun læst bøger udgivet i Vesten. Venstreorienterede er hjernevaskede til at se Vesten som forbryderen og muslimerne som ofrene.
At dække alle misforståelserne ville kræve hundredvis af bøger, så i denne artikel vil jeg kun behandle sandheden om hijab og de vildfarelser, som almindelige mennesker i Vesten bliver lært om tilsløring, muslimske kvinder og ideen om at være offer.
(Jeg har dækket andre sandheder og aspekter af islam i min erindringsbog, Allah: A God Who Hates Women.)
To af mine egne søstre er gået igennem faserne forbundet med at bære hijab. Jeg tror, at undertrykkelsen og dominansen af kvinder i den muslimske verden begynder med beklædningsnormerne – at bære tørklæde eller hijab; at bære vide klæder, chador; og at skjule kroppen. Med andre ord giver religionen islam mænd mulighed for at dominere kvinder med sharia-lov, som tager en kvindes krop i besiddelse fra det øjeblik hun bliver født.
På overfladen ser en løs klædedragt, et tørklæde eller hijab bare ud som et stykke stof. Men i virkeligheden er magten i dette stykke stof til at dominere ekstraordinær. Ideen er, at når jeg først kan kontrollere din krop, og når jeg først kan lægge grænser for din krop, så ejer jeg dig dybest set.
Jeg tror og har personligt været vidne til, at dette at bære tørklæde og iføre sig løse klæder ikke har noget at gøre med guddommelige religiøse regler, som nogle uvidende imamer eller muslimer forsøger at fremme. Hijab er det første afgørende skridt i retning af at besidde en kvinde og gøre hende til en tilhænger af islam.
Jeg argumenterer for, at processen med at påtvinge kvinder hijab og få det til at føles naturligt for dem, sker gennem flere institutionelle og psykologiske trin.