Saturday, November 05, 2016

Dr. Andrew Bostom: Ti hovedpunkter om islamisk blasfemilov og ikke-muslimer

För att läsa hela artikeln av lärda islamkännaren, läkaren och författaren Dr. Andrew Bostom, klicka vänligen på länken:

http://myislam.dk/articles/da/bostom%20ti-hovedpunkter.php
Ti hovedpunkter om islamisk blasfemilov og ikke-muslimer
Af Andrew Bostom
Oversættelse af: Ten Key Points on Islamic Blasphemy Law and Non-Muslims
Kilde: Andrew Bostom, 13. marts 2013
Udgivet på myIslam.dk: 26. marts 2013
Qadi Iyad (d. 1149), den store almoravide-jurist, skriver i sit skelsættende værk Ash-Shifa, som indeholder en af de mest autoritative analyser af islamisk blasfemilovs behandling af ikke-muslimer: "Da islam var blevet fast etableret og Allah havde givet den sejr over alle andre religioner, blev enhver sådan bagvasker, som muslimerne havde magt over og hvis forhold var velkendte, henrettet."
*****
Der er en intensiverende global kampagne i gang for at gøre islamisk blasfemilov gældende for ikke-muslimer, heriblandt dem, der bor udenfor islamiske lande, i ikke-muslimske samfund.
I det følgende er der listet ti hovedpunkter om den læremæssige oprindelse til og de praktiske konsekvenser af denne globale kampagne:
1) I henhold til sunna (traditionerne om Muhammed og det tidlige muslimske samfund), vil ikke-muslimske overtrædere, der taler nedsættende om den muslimske profet Muhammed, Allah eller islam, have sat sig selv på krigsfod med muslimer, og deres liv vil være lovligt [at tage, o.a.] (hvilket f.eks. gjaldt digteren Kab b. al-Ashraf, der skrev hånende digte om Muhammed og blev myrdet). [Se 1.11.21.3]
2) Denne "forbrydelse" blev dernæst opbygget og lovfæstet af muslimske jurister, da islam var politisk, militært og økonomisk dominerende, så det blev forventet, at ikke-muslimer under islamisk styre ikke ville nedgøre religionen islam, og heller ikke mistænkeliggøre dens vigtigste personligheder eller institutioner. [Se 2.12.22.3]
3) Juristerne så en sådan nedgøring som en uacceptabel fjendtlig handling, der automatisk skulle straffes med døden - ifølge tre af de vigtigste sunni-muslimske skoler for islamisk lov (maliki, shafii, hanbali), og de store shiitiske skoler. Ifølge den fjerde store skole for sunni-islamisk lov, hanafi, skal strafudmålingen for en ikke-muslim, skyldig i blasfemi, overlades til en muslimsk dommer. I praksis anvendte hanafierne som oftest dødsstraffen. [Se 3.13.2]

...

7) En egyptisk statssikkerhedsdomstol udstedte den 28. november 2012 en dom, der dødsdømte syv udvandrede koptiske egyptere, samt den amerikanske præst Terry Jones, for at have "spottet" islam. Da kendelsen blev udstedt, erklærededen egyptiske dommer Saif al Nasr Soliman klart: "De anklagede blev dømt for at have fornærmet den islamiske religion ved at deltage i produktion og udbud af en film, der fornærmer islam og dens profet."
8) Egyptens anvendelse af sharia udenfor dets lands grænser afspejler en større global kampagne, ført af den 57 medlemmer store Organisationen for den Islamiske Konference (senere omdøbt til Organisationen for Islamisk Samarbejde [OIC]). Som den største stemmeblok i FN, der repræsenterer almindelig, institutionel islam samt alle de store muslimske lande plus den Palæstinensiske Myndighed, har OIC over de sidste to årtier uden ophør lobbyet for en FN-resolution, der pålægger lande at kriminalisere det, den kalder "bagvaskelse af religion". Nu opfordrer OIC til et særligt forbud mod tale, der sætter spørgsmålstegn ved karakteren af islams profet, hvilket OIC kalder "hadtale". Dette er i overensstemmelse med dets sharia-baserede opfattelse af "menneskerettigheder", udtrykt i Cairo-erklæringen fra 1990 om menneskerettigheder i islam, der afviser samvittigheds- og talefrihed som defineret (og stadfæstet) i USA's Bill of Rights og FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder.